** De Grå Tigere

#degråtigere

De Grå Tigere er en gruppe jeg skabte på LinkedIn, fordi der tydeligt er en del jobsøgere i den modne alder, som har nogle helt andre udfordringer end den almindelige jobansøger.

Selvom der er mange især rekrutterings- , karriere- og ansættelses konsulenter samt HR personer, som bare kalde det en selvforstærkende holdning uden hold i virkeligheden. Så er der rigtig mange vidnesbyrd på at der sker en aldersdiskrimination og der desuden er en form for “fobi” , så snart billed på CVet er lidt retro agtigt.

Gruppen har eksisteret siden begyndelsen af april 2019 og vokser stille og roligt ( desværre ) , for der er tydeligt mange som sidder og undre sig over hvorfor deres erfaringer og kompetencer, som til fulde opfylder kravene i stillingsannoncerne, gang på gang bliver besvaret med standardafvigelse mailen.

Titlen ” Det grå guld ” føler jeg er blevet meget udvandet og i den forkerte fortolkning kan sættes som synonym for, at vi er dyre i drift. Eller at nogle føler vi er mere end andre. Begge dele er helt forkert.

For vi er ganske almindelige gode kollegaer som tilfældigvis også har livserfaring med i bagagen og ofte ganske naturligt et større antal kompetencer at byde ind med, end vores yngre kollegaer. Og da vi har prøvet lidt af hvert, så tilgår vi også opgaverne med en mere “lets go”-agtig, tilgang fordi vi næsten altid vil have kendskab til een eller flere af elementerne og problemstillingerne i udfordringerne og derfor ikke skal starte fra nul.

Jeg hedder Michael og kalder mig med stolthed også en Grå Tiger, for jeg kan byde ind med erfaring, perspektiv og kompetencer og har mange år og et 10 års jubilæum mere at give arbejdsmarked.

#degråtigere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *