Er vi alle blevet sneblinde ?


Hvor er vores nysgerrighed og evne til at tage det der bliver sagt med ” et gran salt” blevet af ?

Jeg har tidligere i mange år arbejdet med security indenfor luftfart, mere specifikt med forsyninger dvs alt det som kan komme i kontakt med passagererne på en flyrejse fx. mad, underholdning, information i stole lommerne osv. Populært beskrevet, har jeg været med til at sikre, at der var leverpostej på brødet og ikke C4, eller at stole lommerne kun indeholdte en brækpose, oversigt over nødudgange, rejseinformation og ikke delene til et skydevåben.

Som sikkerhedsansvarlig har det altid været mit job, at forhindre terrorister i at få mulighed til, at overtage agendaen med deres handlinger. Og alligevel ved næsten alle der oplevede 9/11, hvor de var eller lavede den dag det skete. (Det er faktisk først fra den dag vi begyndte, at tage security i lufthavne og på fly rigtig alvorligt)

Det kan måske være en grov sammenligning, men lige nu her i 2020, så er der kun een ting der fylder vores hoved, tanker, handlinger og ofte næsten alle beslutninger… Corona/Covid-19 !.

Ja det er alvorligt !. Men er det så alvorligt, at vi er blevet nærmest sneblinde i vores perspektiv i relation til os selv og vores omverden ?.

Jeg kan give et par eksempler:

Hvis en person skriver et par linjer på fx. LinkedIn at hun/han har mistet jobbet pga Corona, så får de masser af venlige ord, delinger og likes.

Hvis en jobsøgende spørger netværket om de kender nogen der kan hjælpe dem med et job, så vil der måske komme nogle likes, men opslaget skal både være visuelt og indholdsmæssigt attraktivt for overhoved, at få interaktion.

Rigtig mange, som i næsten alle, starter deres opslag med sætningen af typen: “I denne for os alle så svære tid….., den giver god respons næsten uanset, hvad de tilbyder af service, ønsker eller forventninger.

Skriver en foredragsholder “bare” at hun/han laver et webinar på tirsdag, så skal der igen være visuelle midler, GRATIS med store bogstaver og en tung agenda for indholdet.

Hvad er det som er sket med os ? Kan vi ikke se skoven for bare træer og har vi totalt tilsidesat vores evne til at “klappe hesten” inden vi handler eller reagere på det vi ser, oplever eller påvirkes af. Alt som ikke kan sætte i direkte forbindelse med Corona/covid-19 er blevet sekundært, useriøst eller uden betydning i det store billede. Er det virkelig “The New Normal” ?.

Førhen når vi mødtes og vi lige skulle varmes op til at snakke sammen, så talte vi om vejret, nu taler vi om Corona vil ændre sig pga vejret…..

Vores reptilhjerne sikre at vi handler instinktivt. Har Corona/covid-19 i virkeligheden inficeret og dominere nu vores reptilhjerne uanset om det er rationelt eller ikke ?

Hvad er løsningen ?. At lukke øjnene, sætte sig i lotus stilling , samle fingrene og… hmmmm, hmmmm ?.

Eller skal vi ligesom med terroristernes handlinger tale det ned, stoppe med at omtale dem i alle sammenhænge og komme videre, klogere på hvad det lærte os, men ikke domineret. ?.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *