Igennem den seneste tid har der været en debat om, hvad det er som virksomhederne i dag mener er vigtigt når de ansætte nye medarbejdere.
I Danmark ser vi ofte over mod Sverige for inspiration og i dette tilfælde har vi så fået en meget uheldig een af slagsen. Aldersdiskriminering.
Danske virksomheder har adopteret denne meget kedelige tendens til, at bedømme mennesker ikke på deres evner, men på deres alder. Man har altså sat lighedstegn ved, at når folk kommer i en vis alder så kan de ikke længere fungere i moderne dynamisk organisation. Man har simpelthen besluttet, at erfaring er værdiløst og uden betydning for, hvordan man kan løse opgaver effektivt.
Selve tankegangen er jo total irrationel. Hvis man er lærling i en virksomhed, så forventes det, at man vil lære håndværket af en svend med erfaring ikk´ ?. Eller skal lærlinge uddannelsen fremover ske som E-learning? Det må jo blive konsekvensen hvis virksomhederne ikke længere ønske at ansætte medarbejdere med erfaring, så vil viden efterhånden kun kunne hentes i Cyberspace. Det vil billedligt så betyde, at når man har taget teoriprøven, så kan man køre bil.
Så hvorfor bliver man værdiløs, som kandidat til stillinger fordi fødselsattesten viser man er ældre end den, som har ansvaret for ansættelsesprocessen eller den leder/chef, som har ansvaret for den afdeling hvor man skal ansættes. Er det her vi har akilleshælen ?.
Man tænker måske, at kandidater med en mulighed for, at have en større livserfaring, end dem som allerede er i virksomheden er farlige fordi de så kan flytte rundt på den interne magtstruktur i virksomheden, udelukkende fordi de kunne kommer ind og stiller spørgsmål ved den nuværende tankegang og metoder til opgaveløsning. Er fornyelse af synspunkter, tankegang, aldersfordeling og fremgangsmåde, som at blive smittet med en dødelig virus. Min påstand er, at der kun kan blive tale om en mild ” forkølelse ” og de fleste vil kommer sig over det i løbet af kort tid, hvis man da ikke er notorisk hypokonder
Betyder det så også, at hele diskussionen om virksomhederne undlader at ansætte +50 eller +60 medarbejdere alene er baseret på frygt for at få en anden erfaringen, end den man allerede har besluttet er den mest værdifulde. Og derfor har man valgt ikke længere at anerkende kandidater med en højere alder end sig selv og sine kollegaer, er det så frygt eller manglende erfaring ?.
Jeg håber inderligt ikke, at KMD´s handlinger er et spejlbillede på holdningerne i de danske virksomhed, selvom jeg godt kunne få den mistanke når man høre den ” larmende stilhed ” fra politikere, medier og andre virksomheder. Der er ikke engang nogen som har behov for at gå hen til håndvasken. ?. … ” Hvis vi nu er helt stille så ser de os ikke ! “
Jeg mener : Er det ikke på tide, at virksomhederne bruger deres HR til at finde de personer, som kan hjælpe virksomheden med at udvikle sig. Og ikke kopier af sig selv eller dem som allerede gå rundt på gangene. Drop spørgsmål om kandidatens alder og fokuserer på hvilke kompetencer og mulige erfaringer som der tilbydes. Og ja så var kandidaten ikke lige 40 år havde 25 års erfaring med to Ph.d´er og børne var flyttet hjemmefra.
Det kan jo ikke være rigtigt, at vi som voksne danske jobsøgende, skal søge asyl i et andet land for, at få virksomhederne til at respektere og anerkende vores kompetencer mens politikerne så gerne vil gøre alt for at hjælper os med at få et arbejde, bare fordi vores pas nu ikke længere er rødbedefarvet og vi så er importeret arbejdskraft. Så er det godt for Danmark.. ?!.
Tankevækkende at der overhoved er denne diskussion om alder som nærmest en “fobi” i forhold til kompetencer og erfaring for, hvis det ser sort ud og virkelig brænder på, så lister de fleste jo lige hjem til Mor eller Far, …… For de har erfaringen.
