Danske virksomheder er i vækst, men kunne væksten have været større hvis virksomhederne ikke overvejende, havde ansat medarbejdere, som om 12 til 18 mdr igen vil søge nye græsgange og dermed pålægge virksomhederne yderligere omkostninger til nyansættelser og integrering. Penge som kunne have været brugt på mere udvikling og investering i mere ny teknologi ?.
Det er næsten en ond spiral. Fordi der konstant skal afsættes ressourcer til HR afdelingerne og forløb, som kan give den nye kollega værktøjer til at blive produktiv i virksomheden. Har man ikke penge nok til den nyeste teknologi, så må man ansætter unge medarbejdere, som har diplom på de har den nyeste viden, det bliver så et quickfix for, at den nyeste teknologi mangler i virksomheden. De unge vil derimod springer hurtigt videre til nye job, da virksomhederne ikke er moderne nok til deres ” niveau ” og så starter spiralen forfra.
Betyder det så ikke at virksomhederne har valgt “mind over matter“. Min påstand er ; Det har hæmmet væksten i de virksomheder, som snæversynet konsekvent, vælger medarbejdere med diplom, fine titler og forventelige korte ansættelser fremfor, at tænke langsigtet ved at kigge på kompetencer, erfaring og stabilitet. Man har altså selvom det er ulovligt , besluttet at bruge aldersdiskriminering som et redskab til løse ” hullet i sin egen dæmning “.

Løsningen politisk er importering af udenlandsk arbejdskraft. Den vil jeg godt kontra ved at spørge : Hvorfor er en udenlandsk medarbejder med familie, som skal integreres i det danske samfund en mere fornuftig økonomisk løsning, når der går adskillige danske arbejdsløse medarbejdere rundt lige udenfor døren ?. Deres eneste “belastende” egenskab er, at de tilhøre gruppen +50 ( Grå Tiger* ) . Dette bakkes op af, at på trods af at arbejdsløsheden stadig er faldende i Danmark, så er ledigheden for +50 og +60 uforandret og endda stigende set over det sidste halve år iflg Danmarks Statistik.
Det viser jo ret klart, at mange virksomheder vælger at gøre som de tre små aber har valgt, at overse omkring 16 % af arbejdsstyrken alene pga af deres fødselsattest. Så hvordan kan vi ændre dette ?. Kan man med sund fornuft få virksomhederne der har taget dette valg til at tænke om eller må De Grå Tigere* ændre deres tilgang til det at søge job ?.
Med udgangspunkt i at virksomhederne ved bedst, kommer her mine forslag til voksne ansøgere, som har næsten en tredjedel** tilbage af deres arbejdsliv. Handling, respekt og konsekvens er ikke et validt koncept længere, hvis man vil have et job som Grå Tiger*. Du skal kunne tænke på egoet.
- Fortæl ikke om jeres kompetencer, men skriv hvad i forventer at virksomheden skal gøre for jer.
- Tænk ikke på om virksomheden har brug for dig, tænk på hvordan virksomheden kan være dit springbræt til et andet job.
- Glem loyalitet til virksomheden. Dette er dit liv og dine værdier.
- Dine erfaringer skal kun bruges til at få en høj løn, tilsvarende en fin titel på et diplom.
Helt ærligt det lyder ret sygt ikk’….. eller ?
* +50er og +60er, som er lidt grå i kanten, men som har en tiger i sjælen og vil i arbejde asap. https://www.linkedin.com/groups/13703057/
** De fleste danskere arbejder godt 45 år af deres liv. Det betyder at som +50 har du stadig omkring 15 år at tilbyde en arbejdsgiver.