Rigtig mange nyuddannede og 50+ oplever, at de er frasorteret næsten inden de har søgt den opslåede stilling. Der er uhyrlige store mængder af vidnesbyrd, som understøtter den oplevelse.
Jeg kunne godt argumentere for at virksomhederne kun ønsker at være dynamiske, idérige og “i takt med tiden”, i relation til deres kundes ønsker, men ikke når det kommer til hvilken type medarbejdere de selv ønsker. Indadtil så er agendaen fastlagt : Vi skal have éen mere, der ligner os selv.
De nyuddannede modtager ofte svaret : Fordi du ikke har erfaring nok til at dække stillingen og til 50+ er svaret ofte : Fordi du ikke har udviklet dig så du kan udfylde stillingen !.
På engelsk ville man kalde det : Catch 22
Det er en til lejligheden selvopfundet omskrivning af Janteloven og formålet er ret indlysende. Afvigelse fra normalbilled, dét vil jeg ikke belaste mig selv med !. Det er et eller andet sted vores fundamentale instinkt – selvopholdelsesdriften.
Det bliver bare hurtigt et skråplan, fordi jobsøgende uanset om de er nyuddannet eller 50+, er og bliver også kunder, men nu har de måske lært at fravælge visse virksomheder på præference og deres holdninger til deres omgivelser …. Karma ?
Eftertanker :
Drop de traditionelle og indlærte “rygmarvsreaktioner” . Kig på kompetencerne og se mulighederne i kandidaterne i stedet for, at vurdere om dine kollegaer synes dit valg er underligt fordi de stadig har fordomme. I hele debatten om 50+ og til dels de nyuddannede, så er det gennemgående tema, at dem der tager et aktivt valg og fravælger, gør det ud fra en formodning.
Tænk, hvis vi kunne tage F-ordene ud af vores ansættelsesprocedure og erstatte dem med målsætninger om at vælge kandidater, der kan forbedre mulighederne for at udvikle og vækste, med andre personligheder end dem man kender nede fra kaffemaskinen.
