Projekt De Grå Tigere på LinkedIn

( Redigeret primo august 2019 )

De Grå Tigere  er betegnelsen for 50+ og 60+, som er blevet lidt Grå i kanten, men som stadig har en Tiger i sjælen og vil være en fortsat aktiv del af arbejdsmarked. På lige vilkår, med de samme uændrede muligheder og regler som alle andre.

Det oprindelige formål var tænkt som at bringe voksne primært jobsøgende sammen for, at vi kan støtte, debattere og styrke hinanden og ved fælles indsats påvirke holdningerne til 50+ jobsøgende i Danmark.

Omdrejningspunktet er for mange medlemskab af gruppen.

Siden projektet blev omtalt i slutningen af Juni 2019, har der været en helt fantastisk støtte, indmeldelse og debatten er virkelig begyndt at tage fart. Der er næsten dagligt indlæg i feedet på LinkedIn, som med een eller anden vinkel eller som kommentar til artikler omtaler aldersdiskriminering eller det som sker for 50+, når de skal søge nyt arbejde eller vil sikre sig selv og deres familie, men har en fødselsattest der ligger før 1970.

Dette har betydet at gruppen organisk har udviklet sig til at samle, viderebringe og profilere 50+ på flere platforme.

For stadig, at aktivt støtte jobsøgende 50+, så er der oprettet en gruppe, hvor alle hjælper med at samle og poste jobopslag der ligger ude i feedet.

Der er også en mulighed for at potentielle arbejdsgivere, headhuntere og andre kan kigge i et kartotek, hvor medlemmerne har lavet en koncentreret teaser om sig selv, som læserne så kan studere mere indgående ved at gå til den enkelte profil, som er linket op til kartotekskortet.

Desuden så er der lige efter sommerferien oprettet en erhvervsklub. Hvor formålet er at samle virksomheder, rekrutteringsfolk og andre der ikke kigger på alder når de ansætter. Tanken er så på sigt i samarbejde med jobcentre, at lave geografiske lokale events, hvor virksomhederne kan komme og møde de jobsøgende på deres stande. Altså et J2B event for 50+.

Hele emnet er stadig følsomt, og mange beslutningstagere, politikere, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer forsøger stadig, at holde dette emne ud i strakt arm. Nogen fornægter det kategorisk og siger det kun findes i folks hoved. Derfor forsøger jeg også, at fange opmærksomheden på en lidt mere blød og mindre konfronterende måde med spørgsmål fra Den lille Grå, som i forlængelse kan plante et ” Ja hvorfor egentlig ?“, i folks bevidsthed. Så er døren åben til dialog !.

Projekt De Grå Tigere er skabt, for at samle mennesker, der har en holdning til at få ændret forholdene i det danske samfund for 50+, så man ikke fra sit 49er år, vil leve i en stadig stigende angst for at blive marginaliseret, diskrimineret, nedgjort eller tilsidesat i samfundet bare fordi man blev et år ældre.

En fødselsattest må og skal ALDRIG afgøre om du er kompetent til at arbejde, låne penge, eller være en ligeværdig del af Danmark.

#degråtigere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *