Smidig (ærlig?) jobsøgning.

Det er vidst en offentlig kendt hemmelighed, at hovedparten af alle indsendte jobansøgninger ikke bliver læst af et menneske før efter, at en robot har lavet en grovsortering og fjernet de ansøgninger som ikke opfylder nogle forudsatte kriterier.

I den optimale sortering, så gennemlæser robotten din ansøgning og kigger dit CV igennem for at se om du kan være et kandidatemne til den opslåede stilling.

Skal vi bare slå fast, at så intelligente er robotterne ikke (endnu) , i stedet så scannes dokumenterne for buzzwords og der er sat en procentgrænse for, hvor stor en andel af de opstille buzzwords der findes i dokumenterne, er resultatet bedre end denne grænseværdi, så kommer du videre ellers…

Der er også utallige vidnesbyrd på, at robotterne som udgangspunkt sortere på de oplysninger, som er krav for, at overhoved kunne indsende dine dokumenter. Det er parametre som :

  1. Afstanden fra dit postnummer og til arbejdspladsen
  2. Dit køn
  3. Din alder
  4. Din etniske oprindelse ( Er dit navn dansk lydende )
  5. Hvornår blev du færdiguddannet

Det skal siges med det samme, at 2, 3 og 4 er ulovlige iflg loven om forskelsbehandling, men at bevisbyrden for at dette har været anvendt ligger hos den forurettede. Altså er der i princippet frit spil til dem der vil bruge disse ekstra parametre i tillæg til Buzzwords.

Brugen af buzzword har også sine udfordringer for hvis listen af “rigtige” buzzwords indeholder ordene :

Excel, Bachelor, Tyskland, Forretningsudvikler, Agil og Robust

Og du i din ansøgning og i dit CV har skrevet at du er daglig bruger af Microsoft Office uddannet Civilingeniør som har arbejdet i Danmark og Tyskland med at udvikle virksomheder til at være effektive og konkurrencedygtige i deres omstillingsprocesser og at du er en selvstændig og robust person. Så vil du nok ikke komme videre for du har under 40 % af de ønskede buzzword i dit materiale.

Ingen robot er (endnu) klogere end den som har programmeret den.

Vil det så reelt betyde, at eneste løsning er at delete alle programmer der håndtere jobansøgeres materiale og laver preselection ?

Nej det ville være næsten ligeså dumt, som dem der ikke har forstået at bruge HR-robotterne rigtigt, men kun har implementeret robotten til at minimere arbejdsbyrden med kandidatudvælgelse for de rigtige HR folk.

Kodeordet er : Intelligent brug af Alternativ Intelligens

Et quickfix er at fjerne eller forbyde brugen af “stamdata” som sorterings parametre.

Dernæst så er mit oplæg at bruge AI på en intelligent måde og med respekt for de jobsøgende ( Av, jeg ved godt det sidste kan være meget grænseoverskridende for nogle… ) Det betyder, at en HR-AI bliver en guide i ansøgningsprocessen i stedet for en forhindring.

Min tanke er at når du ser et stillingsopslag som er spændende, så linker du op med HR-AI´en og laver en prekvalificeringstest, som er målrettet på den opslåede stilling. Testen er en kombination af :

  • Kompetence vurdering
  • Personlige egenskaber
  • Kendskab til virksomheden
  • Kendskab til det opslåede job
  • Viden om den pågældende branche
  • Dine relaterede erfaringer.

Testen skal gennemføres i sin hele længde, så man ikke fx. kan sidde og Google svar undervej, men skal have lavet sin research i forvejen.

Når man så har gennemført testen, vil der være to udfald :

  1. Du har bestået og vil derfor have mulighed for at indsende din motiverede ansøgning og CV, som sammen med det objektive test resultat vil blive gennemgået af de “rigtige” HR folk for at de så vil vurdere, hvem som skal kaldes til samtale.
  2. Du bestod ikke og vil med test resultatet få en forklaring på hvor du ikke opfyldte kravene, det kunne fx. være at du ikke taler flydende tysk, hvilket er essentielt da du skal udsendes til hovedkontoret i Frankfurt. Kombineret med at din personlighed viser du er en meget direkte person og konsekvent person, hvilket ikke lige fungere da du skal forhandle med de japanske forretningsforbindelser. osv.

Det nye her er, at alle ansøgere får en for dem relevant personlig vurdering af hvorfor de ikke kunne komme i betragtning til det pågældende job. Det kan enhver bruge til noget som jobsøgende og man får en tilbagemelding hver gang.

De HR ansvarlige ved, at de kandidater som de ser alle opfylder stillingsopslagets krav og forventninger og der har ikke været nogen form for ansøger orienteret bias i sorteringen, den er helt neutral.

Mig bekendt så findes en sådan software endnu ikke, hvilket er en skam. Sagt på en anden måde havde jeg personligt heldet i een af de kommende Lotto trækninger, så ved jeg godt hvilket projekt jeg ville sætte i gang – hurtigt !.

En lille tendens test på hvad du synes om dette forslag ( svar med nr. )

  1. Nej tak jeg foretrække den nuværende måde at blive behandlet på.
  2. Måske, men er fortsat ikke sikker på, at jeg vil blive behandlet ærligt.
  3. Ja tak det lyder som en løsningsmetode, der kan forbedre min tro på at jeg er bliver vurderet objektivt og retfærdigt til alle stillinger.

En tanke om “Smidig (ærlig?) jobsøgning.

Skriv et svar til Finn Hammer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *